MUSEUM OF ILLUSIONS ER KOMMET TIL KøBENHAVN

I hjertet af København slog attraktionen Museum of Illusions dørene op den 12. april 2024

Universet hvor illusion møder virkelighed på spektakulære måder, er allerede til stede i byer som Athen, Dubai og New York.

Et Mekka for nysgerrighed og visuelle overraskelser

Museum of Illusions København strækker sig over 1200 kvadratmeter og indeholder 72 permanente installationer. Disse udfordrer besøgendes sanser og perspektiver og vækker fantasien med interaktive og lærerige oplevelser. "Museet opfordrer gæsterne til at røre ved udstillingerne, interagere med dem, og se verden fra nye og overraskende vinkler," siger Majbritt Lin Walbom, administrerende direktør for Museum of Illusions i København.

Museum of Illusions

Unikke danske installationer

Med en unik samling af nye installationer, der hylder dansk kultur og historie, kan gæsterne blandt andet opleve en dansk pølsevogn og en klatretur op ad en københavnsk facade fra Nyhavn. Og H.C. Andersen har selvfølgelig også fået sin egen tribut.

Museum of Illusions tager ikke kun udgangspunkt i den visuelle forbløffelse, men også i den videnskab, der ligger bag. Populære installationer som Walk-in-kaleidoscope, Infinity-rummet og The Vortex Dome anvender avancerede naturvidenskabelige og fysiske principper for at skabe oplevelser, der både er underholdende og uddannelsesmæssige.

Museum of Illusions

Et oplagt besøg for familier

Museum of Illusions er ideelt for familier, turister, studerende og kunstentusiaster. I optakten til åbningen har museet endda fået statuerne af Christian d. X, Absalon og deres heste til at "flyve", et stunt der har vakt en hel del nysgerrighed.

Museet ligger på Strøget, og her håber man på at blive en ny kulturel attraktion i København, hvor besøgende kan udforske grænselandet mellem virkelighed og illusion på en både sjov og lærerig måde.

Museum of Illusions
Museum of Illusions

2024-04-18T06:09:51Z dg43tfdfdgfd